Indlæser Begivenheder

– at male er at håbe.

Agnete Brinch har de senere år gjort sig positivt bemærket med sine kunstneriske portrætter, hvor man på den ene side genkender de portrætterede, men på den anden side ser dem med nye øjne.

Hun har siden 2015 arbejdet med et større kunstprojekt; KVINDER DER FORANDRER VERDEN, projektet udvides med denne udstilling, som den seneste i en lang række udstillinger.

Udstillingen består af portrætter af historiske og nulevende kvinder i den lille sal, og portrætabstraktioner med unavngivne personer i den store sal. Margrethe Vestager m.fl. er blandt de portrætterede. Endelig vil der i den store sal være store æg, der symboliserer frugtbarhed og håb.

Ved ferniseringen vil der være afsløring af to nye portrætter af Bente Scavenius og Mia Wagner.

Åbningstale ved Bente Scavenius og artist talk ved Agnete Brinch.

Der serveres et glas vin m.m.

Udstillingen varer indtil d. 27. august 2023