2026-08-10T00:00:00+02:00
Indlæser Begivenheder

I begyndelsen af juni åbnede udstillingen ”Painters Delight” med Thorbjørn Bechmann og Maria Wandel på Himmerlands Kunstmuseum, og der har hele sommeren været mange besøgende.

Den 1. september kl. 19.00 får publikum mulighed for at komme et spadestik dybere, da Thorbjørn og Maria kommer tilbage til Aars og holder en kunstnersamtale med sit publikum.

Aftenens program:

  • Thorbjørn Bechmann vil fortælle om sin udstilling i den lille sal.
    Vi skal høre om han liv som kunstner og hans helt specielle arbejdsmetode, når han laver sine malerier. Vi skal høre om hans proces og tanker, når han laver sine skulpturer.
  • Pause og forfriskning
  • Efter pausen følger vi Maria Wandel ind i den store sal, hvor hun vil fortælle om sin vej til at blive den kunstner, hun er i dag. Hun vil fortælle om, hvad hun maler, og hvordan hun maler. Med udgangspunkt i hendes mangfoldige udstilling i den store sal, vil hun invitere os ind i sit kunstneriske univers.

Undervejs får I lov til at stille alle de spørgsmål, som I har lyst til.

Glæd jer til en aften hvor vi giver slip på den del, der prøver at finde ud af, hvad det betyder og til gengæld skruer op for det intuitive. Måske synes I, at det er to udfordrende udstillinger, men de to kunstnere vil helt sikkert finde åbninger til hver enkelt af jer, hvor I kan genkende noget fra jeres eget liv og få minder, følelser, drømme og længsler frem i lyset.

Go to Top