KÆRLIGHED OG KIRSEBÆR
1. februar – 9. august 2020 | Læs pressemeddelelsen
På Himmerlands Kunstmuseum vil vi gerne fejre, at Aars fylder 150 år. Det gør vi med en jubilæumsudstilling med Poul Gernes (1925-96), som er en af de store kunstnere, der har skabt kunst i det offentlige rum i Aars. Poul Gernes er kunstneren bag den omfattende udsmykning af festsalen, populært kaldet ’badekarret’ på Vesthimmerlands Gymnasium, og står bag udsmykningen af det tidligere posthus. Med udgangspunkt i udsmykningen på gymnasiet præsenteres en udstilling med indsamlede værker og dokumentation fra udsmykningens tilblivelse.
Udstillingen kurateres af Ulrikka Gernes og Bibi Henriksen Saugman.
Billeder fra udstillingen
Af fotograf Anders Sune Berg