Indlæser Begivenheder

DANMARKSBILLEDER – Fra kyst til korn til kultur

Maja Lisa Engelhardt (født 2. maj 1956 på Frederiksberg) er en dansk maler; hun er gift med maleren Peter Brandes.

Maja Lisa Engelhardt har siden 1981 boet i Asger Jorns hus i Colombes uden for Paris, hvor hun også har sit atelier, men hendes billeder næres fortsat først og fremmest af stærke naturoplevelser, hun modtog under sin opvækst ved Sejerøbugten. Engelhardts udtryksform er hovedsagelig abstrakt.

Kunstneren har udsmykket over 35 kirker i alt i Danmark og flere monumentale kirkeudsmykninger i USA. Lokalt i Himmerland fik kunstneren i 2010 til opgave at male et nyt alterbillede, udsmykke prædikestolens felter samt farvesætte Farsø Kirke.

Lige nu har hun udstilling på Marino Marini museet i Firenze sammen med Peter Brandes.

Hun er fast tilknyttet Galerie Moderne i Silkeborg og Elizabeth Harris Gallery i New York, hvor hun har udstillet i februar.

Maja Lisa Engelhardt har sammen med Dronning Margrethe lavet illustrationer til Prinsgemalens digtsamling Roue libre/Frihjul, der udkom i 2010.