Natalia Rose

2. september – 15. oktober 2023 | Fernisering d. 2. sep. kl. 13.00

Natalia Roses udstilling er en ode til farven, en ode til glæden.

Det er kunstnerens refleksioner over livet med farverne i en hovedrolle.

Tænk på alt hvad du har kært – at male er at håbe

2. juni – 27. august 2023 | Fernisering d. 2. juni kl. 13.00

En soloudstilling med ca. 18 nye værker med historiske og nulevende kvinder.

Randlinjer og mellemrum

13. august – 23. oktober 2022

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere udstillingen RANDLINJER OG MELLEMRUM med kunstnerne Lis Wuisman Jørgensen (billedkunstner), Frode Steinicke (skulptør), Annette Gerlif (billedkunstner) og René Roalf (kunstfotograf).

Himmerlands Kunstmuseum ligger i Aars. Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland – syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord. Den himmerlandske natur består af kilometervis af kyst, heder, skove og bakkede landskaber.

Med afsæt i Himmerlands natur og geologi graver de fire kunstnere sig ind i den Himmerlandske dna og går i dialog omkring deres registreringer.

Det himmerlandske landskab inviterer til at gå i dybden med de forskellige aflejringer af materialer under overfladen og den medfølgende varierede natur på egnen.

Titlen ”Randlinjer og Mellemrum” refererer til deres undersøgelser af form, kontur samt motiv- og materialesammensætning. Randlinjer er linjer der afgrænser noget – en kant der afgrænser en fordybning – den yderste afgrænsning.

Kunstnernes fortolkninger afspejles i deres værker gennem fotografi, grafik, maleri og skulptur.

Lis Wuisman har i sine værker taget udgangspunkt i 3 lokationer i Himmerland: Vegetationen ved Navnsø og Øjesø, Kalkværket ved Aggersund og Limfjordskysten langs Frederik d. VII´s kanal. Hun udstiller fotoserier, grafiske tryk og fotogravure på papir og installation med gipsobjekter.

Frode Steinicke har været på besøg i ”højlandet – i det høje” og har i forlængelse af besøget skabt sine minimalistiske skulpturer til udstillingen.

Annette Gerlif udstiller malerier udført med akryl, kul, oliekridt og tusch. Hendes værker bliver et ’crossover’ mellem KULTUR-NATUR- abstraktioner/fragmenter af Per Kirkebys murstensskulpturer og det Himmerlandske landskab som smelter sammen på billedfladen.

René Roalf viser fotografier, der tilsammen udgør essensen af hans rejse rundt i det himmerlandske landskab. Hans billedmæssige udtryk tenderer det strengt naturalistiske med et overlay af Guldalder-udtryk og fungerer som formidler af det oplevede rum og kystlandskabets optrukne randlinjer, med en vekselvirkning mellem landskabets storhed af ‘højt til himmelen’ og de fine og små geologiske og naturlige artefakter i landskabet.

Ved åbningen af udstillingen d. 13. august vil der være tale af forfatter og billedkunstner Knud Steffen Nielsen samt musikalsk indslag af saxofonist og komponist Karsten Vogel.

Læs teksten Som landet ligger, der er skrevet i forbindelse med udstillingen.

Landskabsmalerier fra Christiansborg

Samleren

28. januar – 14. maj 2023

Udstillingen vil illustrere forskellige aspekter ved det at bygge en samling op. Det vil blive et overflødighedshorn af især keramik og grafik fra de allerstørste danske kunstnere.

I mellemgangen fokuseres der på kunst fra før 1950. I den lille sal udstilles Gutte Eriksen + de otte jyske keramikere. Den store sal fyldes med de store bornholmske keramikere og andre nutidige skulpturelle keramikere.

Samlerens verden

Carsten Bagge Laustsen indleder sin tekst om samlerens verden med et citat af Lasse Brogaard, som samler på special collection-Barbiedukker: Jeg vil bare gerne have dem. Jeg vil bare gerne have en masse af dem. I teksten folder Carsten Bagge Laustsen sine tanker ud om, hvad det vil sige at være samler.

Frejas sal

29. maj – 26. september 2021

Af Natalia Gutman

Om udstillingen

Hammeren, der altid rammer plet, danner den arkitektoniske form på Himmerlands Kunstmuseum. Det er Thors hammer, som altid vender tilbage til den hånd, der har kastet den. Hammeren er selvfølgelig eftertragtet, og ifølge den nordiske mytologi er det kun sket én eneste gang, at den er blevet stjålet af en jætte. For at få den tilbage måtte Thor foregive at være Freja og erobre den tilbage som kvinde.

Birgitte Støvring og Camilla Thorup fylder hammersalene med deres nutidige blik på den mytologiske Freja. Hvem er denne kvindefigur? Hvilke egenskaber har hun som gudinde? Og hvilken kulturarv og kvindeopfattelse ligger der i fortællingerne om Freja? Støvring og Thorup giver Freja-figuren krop og form. Med maleri og lerskulpturer viser de, hvordan gudinden er en dynamisk og modsætningsfyldt kvindefigur, der både er frue og herskerinde, frugtbar og destruktiv, sorgfuld og amourøs. Både hendes kendetegn som livgivende og destruktiv og hendes tvetydige katte er gennemgående træk, som de to kunstnere udtrykker i hver sit formsprog og med facetter, der understreger figurens komplekse og universelle karakter. Med titlen Frejas Sal refereres til en sal i Folkvang, hvor Freja regerede og tog imod de døde. I de højloftede sale på museet, vil publikum blive mødt med livfulde figurer som en langhalet kat, frugtsommelige kvinder, adrætte våbenførere, smidige kvindekroppe og et fire-hovedet menneskevæsen på farvefulde lærreder og i bastante lerskulpturer.

Birgitte Støvring

Menneskefigurer bevæger sig hen over lærredet i narrative fortællinger i Støvrings værker. Ofte uden hensyn til tyngdeloven eller til hvad der er figur, og hvad der er grund. Mennesker er sat i scene i abstrakte eller konstruerede rum. Farvede felter udgør grunden, men ved nærmere eftersyn er figur og grund smeltet sammen i en jævnbyrdig kalejdoskopisk scene af virkelighed og fiktion.

Flere betydninger og fortællinger sættes op i mod hinanden, når Støvring præsenterer os for den sammensatte Frejafigur. Støvring har tidligere beskæftiget sig med forskellige gudinders kraft, herunder både indiske, europæiske og nordiske gudinder. Til denne udstilling vender Støvring blikket mod egne nationale rødder og oprindelse og forklarer:

”Disse oldnordiske feminine gudebilleder og kvindebetragtninger synes for mig helt oplagte at gribe fat i. Jeg mener, at mystikken og myterne stadig har kraft og relevans i dag.”

Motiverne er hentet fra de gamle sagn og bearbejdet frit, hvor især de modsætningsfyldte karaktertræk har interesseret Støvring. Muskuløse dyr som hjorten, hesten og den kastrerede orne står som sidestillede symboler med den yndefulde svangre kvinde og den smidige balancerende figur. Kvinder med spændte buer og hævede sværd optræder med silhuetter af små ufødte babyer. Og der er fart på motiverne. Kattene er i sprint, og pilene er ved at blive skudt af. De abstrakte farverige rum, lagene af forskellige farver og de karakterfulde kvindefigurer, der repræsenterer hver sit domæne skildrer med tydelighed den dynamik Støvring ser i Freja. Dertil tilføjer Støvring også en historisk betragtning, når en af figurerne tager ansigt af jomfru Maria, som bliver den efterfølgende tids svar på en frugtbarhedsgudinde, når kristendommen tager over.

Camilla Thorup

Camilla Thorups figurer er skabt i ler og stentøj, de er jordforbundet, ru og bastante. Thorups motivverden består primært af mennesker og dyr, men ikke altid som vi kender dem fra den virkelige verden. Disse figurer kan ofte beherske deres krop på umage måder, og de har styrke, når de fx kan dreje hovedet om til ryggen, eller når de holder hinanden i spænd og sidder på nakken af hinanden. De fremstår som en art arketyper måske endda mytologiske eller som metaforer på noget mere end de robuste skikkelser, de er gestaltet i.

Liv og død, kønsroller og vores historiske ophav er nogle af de temaer som Thorup har fundet interessante at undersøge ved den nordiske Freja. En central skulptur på udstillingen er Mor, en slags moderjord, som står nøgen og strutter med sin gravide mave, mens hendes kraftige hår slår rødder i jorden. De små buttede fødder står solidt og bortset fra hendes prægtige hestehale, forekommer hun som værende mere menneske end gudinde. Det nye liv fejres også, når Thorup lader en pudsig figur med fire hoveder i håret holde et lille menneske op foran sig. Er det Freja selv med alle sine sider af sit væsen, eller er det en nutidig kvinde, der både holder fremtiden i sine hænder og skuer bagud mod sine formødre? Freja kunne bringe kærlighed, fertilitet og skønhed, men hun havde også råderet over de døde i Folkvang. I en rygliggende figur har Thorup erstattet maven med grøn bevoksning. Måske har livet forladt kroppen, men ud af maven vokser her en plante og i en cyklisk bevægelse understreges både det timelige og det evige i menneskelivets forbindelse til naturen og Frejas dobbelte natur.

KÆRLIGHED OG KIRSEBÆR

1. februar – 9. august 2020 | Læs pressemeddelelsen

På Himmerlands Kunstmuseum vil vi gerne fejre, at Aars fylder 150 år. Det gør vi med en jubilæumsudstilling med Poul Gernes (1925-96), som er en af de store kunstnere, der har skabt kunst i det offentlige rum i Aars. Poul Gernes er kunstneren bag den omfattende udsmykning af festsalen, populært kaldet ’badekarret’ på Vesthimmerlands Gymnasium, og står bag udsmykningen af det tidligere posthus. Med udgangspunkt i udsmykningen på gymnasiet præsenteres en udstilling med indsamlede værker og dokumentation fra udsmykningens tilblivelse.

Udstillingen kurateres af Ulrikka Gernes og Bibi Henriksen Saugman.

Af fotograf Anders Sune Berg

Grønland NU

6. juli – 1. september 2019 | Se billeder fra ferniseringen

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere en ny udstilling med titlen Grønland NU. Udstillingen er en vandreudstilling, som blev vist første gang i sommeren 2018. Siden har den været rundt i det ganske land, og når vi kommer til efterårsferien, har den været udstillet 8 gange.

Det er en udstilling med 9 kunstnere fra Grønland eller med stærke bånd til Grønland. De ni kunstnere er:

• Gukki Nuka (keramisk skulptur og digital grafik)
• Kristine Markussen (keramik)
• Jørn Bork (maleri, grafik, skulptur)
• Kirsten Klein (fotografi)
• Kristian Mainz (fotografi)
• Naja Abelsen (tegning og maleri)
• Linda Riber (maleri og blandform)
• Rikke Diemer (foto og blandform)
• Morten Hilmer (naturfotografi).

I forbindelse med udstillingen har kunstnerne alle arbejdet intenst med at formidle den grønlandske identitet. De fortolker det grønlandske landskab og hele den grønlandske motivverden, så den kan åbne sig for os i en nutidig form.

Udstillingen åbnes d. 6. juli, hvor bl.a. Jørn Bork, der er initiativtager til udstillingen, vil fortælle om tilblivelsen af udstillingen, ligesom flere af de andre kunstnere vil være til stede.

Udstillingsåbningen bliver noget helt særligt denne gang, idet Duoen INUANIMA opfører performance koncerten ”Havets Moder” frit fortolket over den grønlandske myte. Det bliver en koncert fyldt med grønlandsk dans og sang.

HAVETS MODER – SASSUMA ARNAA

Er en performancekoncert, frit skabt over den inuitiske myte om Sassuma Arnaa, Havets Moder, som sidder på havets bund og hersker over fangstdyrene. Hendes fortid er, ifølge sagnet, grum, og derfor er hun vred og hævngerrig, og lader derfor sommetider havdyrene sidde fast i hendes hår, så menneskene ikke kan fange dem. Havets Moder er så kæmpestor, at de kun syner som lus i hendes hår. Det er derfor en hård opgave for åndemaneren at tage på trance rejse, ud af sin krop, ned på havets bund for at rede havdyrene ud af hendes kæmpe manke, så der kan skabes mulighed for fangst. I denne version af fortællingen er åndemaneren i stand til at forføre Sassuma Arnaa med poesi og sang, så hun bliver samarbejdsvillig og medgørlig. På den måde skaber de en pagt mellem hinanden, manden og kvinden, om den rette fordeling af naturens goder til menneskene. Musikken er moderne, inspireret af både den inuitiske Chant/ Trommesang, Filmmusik, Electronica og Rock.