Birgitte Støvring og Camilla Thorup

2021-09-27T13:02:05+02:00

Frejas sal

29. maj – 26. september 2021

Af Natalia Gutman

Om udstillingen

Hammeren, der altid rammer plet, danner den arkitektoniske form på Himmerlands Kunstmuseum. Det er Thors hammer, som altid vender tilbage til den hånd, der har kastet den. Hammeren er selvfølgelig eftertragtet, og ifølge den nordiske mytologi er det kun sket én eneste gang, at den er blevet stjålet af en jætte. For at få den tilbage måtte Thor foregive at være Freja og erobre den tilbage som kvinde.

Birgitte Støvring og Camilla Thorup fylder hammersalene med deres nutidige blik på den mytologiske Freja. Hvem er denne kvindefigur? Hvilke egenskaber har hun som gudinde? Og hvilken kulturarv og kvindeopfattelse ligger der i fortællingerne om Freja? Støvring og Thorup giver Freja-figuren krop og form. Med maleri og lerskulpturer viser de, hvordan gudinden er en dynamisk og modsætningsfyldt kvindefigur, der både er frue og herskerinde, frugtbar og destruktiv, sorgfuld og amourøs. Både hendes kendetegn som livgivende og destruktiv og hendes tvetydige katte er gennemgående træk, som de to kunstnere udtrykker i hver sit formsprog og med facetter, der understreger figurens komplekse og universelle karakter. Med titlen Frejas Sal refereres til en sal i Folkvang, hvor Freja regerede og tog imod de døde. I de højloftede sale på museet, vil publikum blive mødt med livfulde figurer som en langhalet kat, frugtsommelige kvinder, adrætte våbenførere, smidige kvindekroppe og et fire-hovedet menneskevæsen på farvefulde lærreder og i bastante lerskulpturer.

Birgitte Støvring

Menneskefigurer bevæger sig hen over lærredet i narrative fortællinger i Støvrings værker. Ofte uden hensyn til tyngdeloven eller til hvad der er figur, og hvad der er grund. Mennesker er sat i scene i abstrakte eller konstruerede rum. Farvede felter udgør grunden, men ved nærmere eftersyn er figur og grund smeltet sammen i en jævnbyrdig kalejdoskopisk scene af virkelighed og fiktion.

Flere betydninger og fortællinger sættes op i mod hinanden, når Støvring præsenterer os for den sammensatte Frejafigur. Støvring har tidligere beskæftiget sig med forskellige gudinders kraft, herunder både indiske, europæiske og nordiske gudinder. Til denne udstilling vender Støvring blikket mod egne nationale rødder og oprindelse og forklarer:

”Disse oldnordiske feminine gudebilleder og kvindebetragtninger synes for mig helt oplagte at gribe fat i. Jeg mener, at mystikken og myterne stadig har kraft og relevans i dag.”

Motiverne er hentet fra de gamle sagn og bearbejdet frit, hvor især de modsætningsfyldte karaktertræk har interesseret Støvring. Muskuløse dyr som hjorten, hesten og den kastrerede orne står som sidestillede symboler med den yndefulde svangre kvinde og den smidige balancerende figur. Kvinder med spændte buer og hævede sværd optræder med silhuetter af små ufødte babyer. Og der er fart på motiverne. Kattene er i sprint, og pilene er ved at blive skudt af. De abstrakte farverige rum, lagene af forskellige farver og de karakterfulde kvindefigurer, der repræsenterer hver sit domæne skildrer med tydelighed den dynamik Støvring ser i Freja. Dertil tilføjer Støvring også en historisk betragtning, når en af figurerne tager ansigt af jomfru Maria, som bliver den efterfølgende tids svar på en frugtbarhedsgudinde, når kristendommen tager over.

Camilla Thorup

Camilla Thorups figurer er skabt i ler og stentøj, de er jordforbundet, ru og bastante. Thorups motivverden består primært af mennesker og dyr, men ikke altid som vi kender dem fra den virkelige verden. Disse figurer kan ofte beherske deres krop på umage måder, og de har styrke, når de fx kan dreje hovedet om til ryggen, eller når de holder hinanden i spænd og sidder på nakken af hinanden. De fremstår som en art arketyper måske endda mytologiske eller som metaforer på noget mere end de robuste skikkelser, de er gestaltet i.

Liv og død, kønsroller og vores historiske ophav er nogle af de temaer som Thorup har fundet interessante at undersøge ved den nordiske Freja. En central skulptur på udstillingen er Mor, en slags moderjord, som står nøgen og strutter med sin gravide mave, mens hendes kraftige hår slår rødder i jorden. De små buttede fødder står solidt og bortset fra hendes prægtige hestehale, forekommer hun som værende mere menneske end gudinde. Det nye liv fejres også, når Thorup lader en pudsig figur med fire hoveder i håret holde et lille menneske op foran sig. Er det Freja selv med alle sine sider af sit væsen, eller er det en nutidig kvinde, der både holder fremtiden i sine hænder og skuer bagud mod sine formødre? Freja kunne bringe kærlighed, fertilitet og skønhed, men hun havde også råderet over de døde i Folkvang. I en rygliggende figur har Thorup erstattet maven med grøn bevoksning. Måske har livet forladt kroppen, men ud af maven vokser her en plante og i en cyklisk bevægelse understreges både det timelige og det evige i menneskelivets forbindelse til naturen og Frejas dobbelte natur.

Poul Gernes

2020-08-24T10:50:47+02:00

KÆRLIGHED OG KIRSEBÆR

1. februar – 9. august 2020 | Læs pressemeddelelsen

På Himmerlands Kunstmuseum vil vi gerne fejre, at Aars fylder 150 år. Det gør vi med en jubilæumsudstilling med Poul Gernes (1925-96), som er en af de store kunstnere, der har skabt kunst i det offentlige rum i Aars. Poul Gernes er kunstneren bag den omfattende udsmykning af festsalen, populært kaldet ’badekarret’ på Vesthimmerlands Gymnasium, og står bag udsmykningen af det tidligere posthus. Med udgangspunkt i udsmykningen på gymnasiet præsenteres en udstilling med indsamlede værker og dokumentation fra udsmykningens tilblivelse.

Udstillingen kurateres af Ulrikka Gernes og Bibi Henriksen Saugman.

Billeder fra udstillingen

Af fotograf Anders Sune Berg

Grønland NU

2021-04-28T14:10:51+02:00

Grønland NU

6. juli – 1. september 2019 | Se billeder fra ferniseringen

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere en ny udstilling med titlen Grønland NU. Udstillingen er en vandreudstilling, som blev vist første gang i sommeren 2018. Siden har den været rundt i det ganske land, og når vi kommer til efterårsferien, har den været udstillet 8 gange.

Det er en udstilling med 9 kunstnere fra Grønland eller med stærke bånd til Grønland. De ni kunstnere er:

  • Gukki Nuka (keramisk skulptur og digital grafik)
  • Kristine Markussen (keramik)
  • Jørn Bork (maleri, grafik, skulptur)
  • Kirsten Klein (fotografi)
  • Kristian Mainz (fotografi)
  • Naja Abelsen (tegning og maleri)
  • Linda Riber (maleri og blandform)
  • Rikke Diemer (foto og blandform)
  • Morten Hilmer (naturfotografi).

I forbindelse med udstillingen har kunstnerne alle arbejdet intenst med at formidle den grønlandske identitet. De fortolker det grønlandske landskab og hele den grønlandske motivverden, så den kan åbne sig for os i en nutidig form.

Udstillingen åbnes d. 6. juli, hvor bl.a. Jørn Bork, der er initiativtager til udstillingen, vil fortælle om tilblivelsen af udstillingen, ligesom flere af de andre kunstnere vil være til stede.

Udstillingsåbningen bliver noget helt særligt denne gang, idet Duoen INUANIMA opfører performance koncerten ”Havets Moder” frit fortolket over den grønlandske myte. Det bliver en koncert fyldt med grønlandsk dans og sang.

HAVETS MODER – SASSUMA ARNAA

Er en performancekoncert, frit skabt over den inuitiske myte om Sassuma Arnaa, Havets Moder, som sidder på havets bund og hersker over fangstdyrene. Hendes fortid er, ifølge sagnet, grum, og derfor er hun vred og hævngerrig, og lader derfor sommetider havdyrene sidde fast i hendes hår, så menneskene ikke kan fange dem. Havets Moder er så kæmpestor, at de kun syner som lus i hendes hår. Det er derfor en hård opgave for åndemaneren at tage på trance rejse, ud af sin krop, ned på havets bund for at rede havdyrene ud af hendes kæmpe manke, så der kan skabes mulighed for fangst. I denne version af fortællingen er åndemaneren i stand til at forføre Sassuma Arnaa med poesi og sang, så hun bliver samarbejdsvillig og medgørlig. På den måde skaber de en pagt mellem hinanden, manden og kvinden, om den rette fordeling af naturens goder til menneskene. Musikken er moderne, inspireret af både den inuitiske Chant/ Trommesang, Filmmusik, Electronica og Rock.

Aviaja Lumholt er halvt grønlandsk, halvt dansk, uddannet Sanger/Musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og har derudover været elev på den grønlandske kropsteater skole, Tuukkaq, hvor hun lærte den grønlandske maskedans, som hun bruger som inspiration til sine performances. Hun har turneret og sunget på cd`er, film soundtracks og tv med mange, både danske og grønlandske kunstnere, bl.a. Rasmus Lyberth og det grønlandske rockband, Zikaza, og i Danmark har hun bl.a. været featuresolist med det internationale og danske worldjazz ensemble, New Jungle Orchestra, og holdt adskillige live koncerter med egen musik, både med band og som solist.

Igor Radosavljevic er opvokset i Danmark med sine forældre fra Eks-Jugoslavien. Han er uddannet filmmusik- komponist fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, er multi instrumentalist, sanger og videokunstner. Han optræder som solist med egne kompositioner, skabte i 2017 performancekoncerten, Algoritmer Over Temperament, og har derudover medvirket som skuespiller i de danske tv serier, Livvagterne, Forbrydelsen og spilllefilmen  Alting bliver godt igen.

Tilsammen er de duo`en , INUANIMA.

Fynske Kunsthåndværkere

2019-07-01T11:17:00+02:00

Fynske Kunsthåndværkere: Åben Lys

4. maj – 30. juni 2019 | Se billeder fra ferniseringen

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere en ny udstilling med Fynske Kunsthåndværkere, der består af 10 kunsthåndværkere, der tilsammen dækker fagområderne tekstil, smykkekunst, keramik, fotografi og maleri.

Når gruppen lader sig betegne med sit regionale tilhørssted, må man ikke forledes til at tro, at der er tale om et specifikt fynsk udtryk i dens arbejder. Tværtimod kendetegnes Fynske Kunsthåndværkere netop ved bredden i deres udtryksform, idet megen inspiration hentes i udlandet. Det skal forstås således, at gruppens medlemmer ofte og hver for sig rejser og optræder på udstillinger i vidt forskellige nationale og internationale sammenhænge. De enkelte medlemmers frie ageren uden for gruppens egen ramme bidrager i høj grad til deres individuelle udvikling og dermed til mangfoldigheden i gruppens udtryk.

Siden 1976 da udstillergruppen Fynske Kunsthåndværkere blev etableret, er talrige præsentationer af gruppens arbejder vist i ind- og udland. Temaudstillinger med titler som ”Herfra min verden går” – ”Tegn i tiden” – ”Aqua” – ”Verdensrummet” – ”Værk Sted” og nu Åbent Lys – også en hyldest til udstillingssalene i Aars.

I årtusinder har dygtige håndværkere i hele verden skabt nyttige brugsting i uld og plantefibre, mineraler, ler og metaller. Lysten til at påføre genstandene mønstre og ornamenter og at lege med farverne er tidligt forekommende. I brydningstiden hvor kunst og håndværk blev tydeliggjort, formulerede keramikeren Christian Poulsen i 1960erne tiden ”som at slå hul i materialismens væg til drøm og poesi”.

I denne udstilling ønsker De Fynske Kunsthåndværkere at præsentere denne ånd.

Bárður Jákupsson

2019-04-29T18:38:12+02:00

Bárður Jákupsson

18. januar – 22. april 2019 | Se billeder fra ferniseringen

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere en ny udstilling med den færøske billedkunstner Bárður Jákupsson. Udstillingen kommer til at omfatte oliemalerier i store og små formater, fortrinsvis nye, samt ret nye akvareller i store formater.

Bárður Jákupssons værker fremstår som indre syner over noget engang sanset, noget engang erkendt. Hans energiske og kraftfuldt betonede maleri kan ved første øjekast forekomme abstrakt, men såvel de stærke organiske farver som de rytmiske strøg viser tilbage til den natur, der omgiver ham i det daglige. Musikaliteten i han kunst er beslægtet med den, der kan opleves ude i det færøske landskab med bækkenes og fossernes piblen og brusen ledsaget af brændingens dumpe slag mod kysten. Billederne indfanger en konstant foranderlighed og flygtighed, og deres udtryk spænder over såvel det ekspressive og kraftfuldt betonede maleri til de mere lyriske akvareller.

Bárður Jákupsson er født i Torshavn i 1943, og har lige fejret sin 75-års fødselsdag. Han bor i dag i Hayvik på Færøerne. Han er uddannet lærer og studerede siden på Kunstakademiet i København. Han har i en årrække været direktør for Færøernes Kunstmuseum, og han har i årtier været en uundværlig, central figur i færøsk kulturliv. Han regnes bl.a. for at være Færøernes førende kunstkritiker.

I en årrække udformede han 91 frimærker for det færøske postvæsen.

Siden han i 2003 fratrådte stillingen på museet har han helliget sig maleriet fuldt og helt.

Anne Sofie Meldgaard og Andreas Schulenburg

2019-01-15T14:18:26+01:00

Anne Sofie Meldgaard og Andreas Schulenburg 

Safari | Maj – august 2018

I den store sal viser Anne Sofie Meldgaard 6 helt nye oliemalerier og 24 papir-arbejder, olie på papir og grafiske tryk i form af monotypi. Oliemalerierne er alle blomstermotiver. Blomstermotivet har været Anne Sofie Meldgaards primære motiv de sidste 10 år, og i 2014 udstillede hun 66 værker på Randers Kunstmuseum samt Bornholms Kunstmuseum. Med blomstermotivet skaber Meldgaard en motivverden som tager udgangspunkt i den klassiske stilleben tradition tilbage til 1600 tallets vanitas motiver.

Anne Sofie Meldgaards blomstermotiv er et klart, nutidigt og samtidsorienteret billedsprog. Farveholdningen er sprudlende og penselføringen er en blanding af ekspressive strøg og stilistiske mønstre. Som beskuer får man et vue ind i en imødekommende, generøs og fantasifuld billedverden som i al sin skønhed rummer kompleksitet og indhold.

I den lille sal viser Andreas Schulenburg10 keramiske figurer, akvareller, filtskulpturer og objekter. I de fleste af Schulenburgs værker indgår dyremotiver. Andreas Schulenburg er inspireret af safari i dobbelt forstand. De mange dyremotiver er en safarirejse i sig selv, men inspirationen til disse henter han ofte på webbrowseren Safari. Når han søger rundt på Google, kan han studere de mange dyr og deres proportioner.

Der er også ofte en dobbelthed i betydningen i Schulenburgs motiver. Han leger i sit billedsprog med komiske sammenhænge, påpeger det absurde og ulogiske, det farlige og det harmløse. Eksempelvis viser et af værkerne to isbjørne, som er faret vild på kloden, eller kloden er faret vild hos isbjørnene? I denne opsætning ser isbjørnene meget veltilfredse ud i skyggen af savannetræet, men realiteten ville være en katastrofe. Schulenburgs udstilling er utraditionel og humoristisk, og giver god mulighed for eftertænksomhed.

Go to Top