Maria Wandel og Thorbjørn Bechmann

7. juni – 18. oktober 2026

Denne udstilling samler Maria Wandels og Thorbjørn Bechmanns arbejde i en undersøgelse af, hvordan forskellige kunstneriske sprog kan spejle, forskyde og perspektivere hinanden.

Maria Wandels bidrag tager form som en omfattende salonophængning med mere end hundrede malerier i forskudte højder og tætte konstellationer. Ophængningen skaber et samlet billedfelt, hvor det enkelte værk indgår i en rytme af gentagelser og forskydninger. Penselstrøgene registrerer en kropslig proces, hvor noget både træder frem og trækkes tilbage igen. Farver samler sig, opløses og genopstår, og malerierne fastholder en intensitet uden at lade den finde en endelig form. Betydning opstår i bevægelsen mellem billederne snarere end i det enkelte værk.

I den anden sal udfolder Thorbjørn Bechmann sit bidrag gennem en installation bestående af en mobile, et stålgitter og malerier. De kinetiske elementer etablerer en umiddelbar fornemmelse af struktur og orden, men aktiveres i mødet med kroppen og rummet. Bevægelsen — både faktisk og erfaret — forskyder det stabile og peger på konstruktionernes midlertidige karakter.

Malerierne indgår som aktive overflader i denne sammenhæng. De fremstår som sanselige, materialebaserede felter, hvor gestus og lag på lag af bearbejdning skaber en spænding mellem kontrol og opløsning. Noget synes konstant på nippet til at træde frem uden at blive fuldt artikuleret, og billederne fastholder en tilbageholdt intensitet, der både optager og modstår de rumlige kræfter omkring dem.

De to praksisser er fordelt i hver sin sal, og netop denne opdeling bliver et aktivt greb: værkerne mødes ikke direkte, men etablerer en løbende perspektivering, hvor erfaringen af det ene rum forskyder læsningen af det andet. Det er i spændet mellem rummene, at udstillingens form træder frem. Wandels ophængning arbejder med ophobning og indre bevægelse, mens Bechmanns installation organiserer relationer mellem objekter, flader og krop. De to praksisser forklarer ikke hinanden, men gensidigt skærper hinandens betingelser.

For beskueren bliver udstillingen et forløb snarere end en samlet helhed. Kroppen bevæger sig mellem to situationer, og forståelsen opstår i overgangene. Bevægelse er ikke kun noget, værkerne indeholder, men noget der opstår i perspektiveringen mellem dem.

Snarere end at samle de to praksisser i én fortælling, lader udstillingen deres forskelle stå åbne. Det er i perspektiveringen, at noget opstår: et felt, hvor struktur og sanselighed, kontrol og opløsning sameksisterer som gensidigt forskydende kræfter.

Trækfuglevej

14. februar – 25. maj 2026 | Fernisering d. 14. feb. kl. 13.00-15.00

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere en ny udstilling, der handler om at opleve stemninger og steder, hvor andre har gået før en selv.

Udstillingen Trækfuglevej er et resultat af tre rejse, som fotograf Kirsten Klein og hendes mand tegneren og multikunstneren Steen Folmer Jensen har foretaget til kunstnerrefugiet San Cataldo ved Amalfikysten.

Kirsten Klein og Steen Folmer Jensen har rejst i sporet på digteren Thøger Larsen (1875-1928) og hans ophold i Italien. Fælles for Thøger Larsen, Klein og Steen Folmer Jensen er samtidig tilknytningen til Limfjorden, hvorfra de er rejst sydpå og har fået afgørende inspiration til nye værker.

De to kunstnere siger følgende om tankerne bag udstillingen:
“Det er altid en stor oplevelse, når efteråret skifter fra sommerens varme til høstens begyndende kølighed, at rejse sydover fra Limfjordens barske charme og dens horisontale kystlandskaber, og bevæge sig ned gennem Europa. At ankomme til Napolisletten med Vesuv omgivet af den udstrakte by, der mod syd ender ved foden af et stejlt bjergmassiv. Serpentinevejenes slyngninger fører os højt op og drejer ned mod dalen, der deler Ravello og Scala, endemålet for vores rejser i de senere år.”

“Man bjergtages af den krydrede duft fra bjergene og de mange bjergterrassers frodige vækster, citrustræerne og de krogede vinstokke mellem sirlige rækker af grøntsager. Lydene af hundeglam og fårenes brægen blandes med kirkeklokkers afstemte klange, og menneskestemmer fra de talrige trapper, som forbinder de små bysamfund de 1460 trin ned til byerne, Amalfi og Atrani ved kystens azurblå Middelhav. At bevæge sig ud i denne vertikale verden er så inspirerende, at det må foreviges. Og her fandt vi en form for slægtskab til Thøger Larsen og hans skelsættende ophold for tæt ved 100 år siden og de vidunderlige skildringer, hvor han på det nærmeste maler med sine ord om de oplevelser han fik på sine mange vandringer ad trappernes stier.”

“Meget er forandret siden, og turismens indflydelse har sin pris, men substansen i det folkelige liv mellem de stejle bjerge, opleves på mange måder uændret.”

Poetiske trækfugle på San Cataldo
Det gamle nonnekloster San Cataldo på bjergskråningerne ved Scala blev i 1924 indviet som studiehjem for danske kunstnere og forskere. Thøger Larsen og mange andre kendte danske kunstnere har gennem årene opholdt sig på klosteret.

Kirsten Klein og Steen Folmer Jensen har med afsæt i flere studieophold på stedet lavet denne udstilling med Kirsten Kleins smukke fotografier og Steen Folmer Jensens spændende skitser og lydoptagelser med udvalgte digte og citater af Thøger Larsen.

Om kunstnerne
Kirsten Klein (f. 1945), dansk fotograf og billedkunstner. Klein har gennem årtier været en af de mest fremtrædende danske fotokunstnere. Hendes hovedfokus er landskabet, årstiderne og naturen, ofte med historien og menneskets oplevelse af naturen i fokus. Gennem talrige udstillinger, bogudgivelser og illustrationsopgaver har Klein skabt et letgenkendeligt udtryk i sine fotografier.

Steen Folmer Jensen (f. 1939), uddannet arkitekt på Kunstakademiet i København. Folmer Jensen og Kirsten Klein har fælles base på Mors, og han har i alle årene virket som selvstændig arkitekt. I de senere år, har han lagt stadig mere vægt på sit virke som tegner og skulptør, ofte med Kirsten Klein i fællesprojekter.

Udstillingen har tidligere været vist på Lemvig Museum og Johannes Larsen Museet, men nu kan den opleves i Limfjordslandet, hvor kunstnerne har hjemme.

Carsten Frank: To whom it may concern

10. maj – 5. oktober 2025 | Fernisering d. 10. maj kl. 13.00-15.00

Soloudstilling med Carsten Frank (i samarbejde med Vestjyllands Kunstpavillon).

Billedkunstner Carsten Frank fra Silkeborg udstiller for første gang på Himmerlands Kunstmuseum med soloudstillingen ”To whom it may concern”.
Udstillingen har tidligere været vist på Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk, men på Himmerlands Kunstmuseum bliver udstillingen udvidet med helt nye værker, og markant suppleret med kunstnerens stærke eksistentielle og politiske malerier. ”I disse malerier tager kunstneren kampen op imod alt det brutale, tingsliggjorte, narcissistiske og udbrændte i vor moderne civilisation. Han har tilmed fået håbet med i sin kunst, hvor han som i den græske og den faustiske kulturs tid har gjort mennesket til det centrale, og oven i købet kunnet skildre det med sjæl. Hans værker har med årene nået et så højt niveau, at formen går i et´ med det eksistentielle indhold.

Carsten Frank bor halvdelen af året i Spanien, men vender hvert år hjem til Danmark, når foråret kommer. Hans værker er udstillet og solgt på en række gallerier og udstillinger i USA og især i Danmark. Han har udført en række udsmykningsopgaver og solgt til blandt andet skoler, bank hovedsæder, ambassader og forskellige andre kendte institutioner samt til private og virksomheder.

Læs pressemeddelelsen om udstillingen

Esben Hanefeldt Kristensen: Saxos Danmarkskrønike og tre nye malerier

Maj-oktober 2024

To nye særudstillinger på Vesthimmerlands Museum

På Vesthimmerlands Museum arbejdes der på højtryk for at blive klar til åbningen af særudstillingen ”Kongens borg – først og størst”, som inviterer på en rejse mere end 1000 år tilbage i tiden til det magtfulde, velstående Limfjordsland. Aggersborg er et majestætisk symbol på vikingekongen Harald Blåtands evne til at samle og sikre riget i 900-tallets Danmark, og i udstillingen kan besøgende blive meget klogere på kongens første og mest imponerende ringborg. Under overskrifter som ”blod, sved og tårer”, ”Game of Thrones” og ”Fra Valhalla til himmelsk evighed” udfoldes historien om vikingetidens største anlægsprojekt og tidsperioden med trosskifte og borgerkrig. En model af borgen på 2 x 2 meter er fremstillet til lejligheden, og vil sammen med et af de mest enestående og værdifulde fund fra dansk vikingetid, nemlig Søndersøsværdet, tillige med andre genstandsfund fra Vesthimmerland være omdrejningspunktet for selve udstillingen.

”Vi er i fuld gang med at udvikle nye formidlingstiltag på selve Aggersborg, som skal løfte fortællingen på stedet, men det er en proces, som tager tid og koster penge, så derfor er det også vigtigt at kunne give vores gæster en uddybende fortælling om Vesthimmerland i vikingetiden her på museet”, forklarer udviklingschef Maria Clement Hagstrup fra Vesthimmerlands Museum.

Som et smukt supplement til fortællingen om borgen åbner Himmerlands Kunstmuseum ved samme lejlighed en udstilling med Esben Hanefelt Kristensens illustrationer til Saxos Danmarkskrønike. Esben Hanefelt er en af de kendte nordjyske kunstnere, og man er aldrig i tvivl om kunstneren bag, når man ser hans malerier. De er helt unikke. Hanefelt bevæger sig frit rundt i historien, i bibelen i eventyrene og i den nordiske mytologi, og hans malerier er en guldgrube af detaljer med et univers, der appellerer til fantasien hos både børn og voksne. Ud over illustrationerne til Saxos Danmarkskrønike udstilles tre helt nye malerier med følgende motiver: Den gamle Asatro – Odin kommer ridende på Sleipner, Aggersborg og omgivelser samt Harald kristner danskerne – kongen bliver døbt. Malerier som Himmerlands Kunstmuseum håber på at kunne rejse fondsmidler til efterfølgende at erhverve.

Der er fælles åbningsreception fredag den 31. maj, hvor alle er velkomne. Udstillingen om Aggersborg kan opleves til og med den 16. marts 2025, mens man skal være hurtigere for at nyde Esben Hanefelts malerier, der er venligt udlånt af Aalborg Kommune til og med oktober 2024.

Se i mørke

20. januar – 7. april 2024 | Fernisering d. 20. januar kl. 13.00-15.00

Udstillingen “Se i mørke” er en gruppeudstilling, hvor 12 af landets kunstnere sammen fortolker mørket, og det lys vi finder i mørket.

Udstillere:
Frodo Mikkelsen
Jon Stahn
Ulrik Weck
Paul Brainard ( US )
Henrik Kramer Westergaard
Christian Harbsmeier Brøgger
Jonas Pihl
Fie Norsker
Ulrike Theusner (Germany)
Iris Bendt Hedal
Anne Sofie Sandal
Christina Hamre

Hvad ser du i mørket?
Lad dig ikke forblænde af ideen om alt det, der er åbenlyst. Nogle kunstnere arbejder bedst, når solen er gået ned. De tror på, at det er når tingene ser allermest sort ud, at vi får øje på lyset, og 20. januar åbner udstillingen ´Se i Mørke´ på Himmerlands Kunstmuseum, som en hyldest til alt det, der er meget mere end blot til lyst.

Du ser det måske ikke med det samme, men der er altid flere nuancer af sort. Og i sort. Når du træder ind på museet, er det januar udenfor. Det er koldt og vådt og mørkt. Måske er naboens julelys forlængst pillet ned, men for et øjeblik siden var det solhverv.

Du er allerede på vej mod lysere tider, når du træder ind i udstillingens mørke. Gå på opdagelse. Vær modig og nysgerrig. Sanserne er skærpet, når mørket falder på, og det viser sig ofte, at alt det, du forestiller dig, er noget andet, når du nærmer dig.

Verden er vilter, men det er altid lige der, hvor alting ser sortest ud, at vi får øje på sprækkerne af lys. Mørke skyer hænger tungt på himlen, men solen bryder frem igen, den truende trold i skoven var et træ i lyset af en ny dag og krigene og kriserne; de blev det udviklingspotentiale, vi forandrede verden på.

Der er altid en vej. Altid – også selvom du skal gennem mørket for at få øje på den.

Natalia Rose: Regnbue om natten

2. september – 22. oktober 2023

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere udstillingen REGNBUE OM NATTEN med Natalia Rose.

Natalia Rose er en prisvindende international kunstner med base i Danmark, hvis malerier har været udstillet i bl.a. USA, England, Frankrig, Holland, Italien og Spanien. Hendes værker findes i private samlinger over hele verden.

Hendes værker udforsker sammenhængen mellem maleri, sprog og musik. Brugen af farver står centralt i hendes værker. Hun maler primært med akryl og ink på hør eller bomuldslærred.

Kurator Maia Dollerup giver Natalia Roses billeder følgende ord med på vejen:
Hvis Natalia Roses udstilling var en film, ville ingen være i tvivl om, hvem der spillede hovedrollen. Det gør farverne. Natalia Roses værker er som en Regnbue om natten. Farverne fascinerer. De tiltrækker publikum og dominerer værket. Ved første øjekast fremstår værkerne i kraft af deres dekorative styrke, som skabte til udsmykning. De er elementært smukke og fanger øjet som et kostbart gobelin. Men det er kun ved første øjekast. Bag værkernes farveeffekt gemmer sig en seriøs og alt andet end overfladisk kunstner. Det demonstrerer denne soloudstilling med al ønskelig tydelighed. Værkerne bevæger sig bestandigt langs en fin linje mellem virkelighed og abstraktion. Farvekonturer opløses, farvelinjer flimrer. Fisk, blade og en vase reflekteret som en farveplet. Ved hjælp af denne linje flettes fortid, nutid og fremtid sammen. Den historiebevidste iagttager vil her få øje på referencer til avantgarde og moderne kunst fra begyndelsen af det 20. århundrede. Her ses kunstnerens refleksioner over livet og igen med farverne i en hovedrolle. Rød og blå – krig og fred. Kunstneren sætter sin lid til en billedtradition, der går langt tilbage, og lader den passere gennem sig selv. Det gør hun først og fremmest ved hjælp af farver. Både som udtryksmiddel og som instrument for sin teknik. Og det sker i den reneste form. Værket klinger af poesi og matematisk struktur.  Og hele udstillingen er en ode til farven, en ode til glæden. For i sidste ende er vores verden smuk og fuld af farver.

Tænk på alt hvad du har kært – at male er at håbe

2. juni – 27. august 2023 | Fernisering d. 2. juni kl. 13.00-15.00

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere udstillingen TÆNK PÅ ALT HVAD DU HAR KÆRT – at male er at håbe, med Agnete Brinch.

Agnete Brinch bor i Blåvandshuk, og hun har de senere år gjort sig positivt bemærket med sine kunstneriske portrætter, hvor man på den ene side genkender de portrætterede, men på den anden side ser dem med nye øjne.

Hun har siden 2015 arbejdet med et større kunstprojekt; KVINDER DER FORANDRER VERDEN, projektet udvides med denne udstilling, som den seneste i en lang række udstillinger fra Frederikshavn kunstmuseum over Frederiksborg slot, GL Strand, Karen Blixen Museet og senest på blandt andet Esbjerg Kunstmuseum. Hvor Agnete Brinch har portrætteret en række kvindelige rollemodeller samt kvindegrupper.

Forandring til en ny verden begynder med en ændring af den måde, verden ser på kvinder, og i denne udstilling udvider Agnete Brinch sit projekt til også at inddrage naturen, landskabet og klimaet – Moder Jord om man vil. Forandring til en ny og bedre verden kræver også en ændring af, hvordan vi ser på Moder Jord og brugen af hendes ressourcer.

Et af Agnete Brinchs mål med soloudstillingen er at bidrage til dialog og refleksion over benyttelsen af Moder Jord med feminin kraft. Hun vil i udstillingen med blidhed og kærlighed italesætte klimaproblematikker gennem en række værker, hvor personer er i dialog med naturen, samtiden og historien.

Agnete udtrykker “Mine børns bekymringer for klodens fremtid er mine bekymringer” – hun mener, at den Galionsfigur hun har, som en gennemgående figur, må kæmpe for det gode, for ligeret og for Moder Jord.

Udstillingen vil bestå af portrætter af historiske og nulevende kvinder i den lille sal, og portræt abstraktioner med unavngivne personer i den store sal. Agnete har udviklet et nyt begreb, som hun kalder portrætabstraktionisme. Hendes ide er at skabe dramatiske fortællinger, der spiller sammen med temaet for udstillingen. Endelig vil der i den store sal være store æg, der symboliserer frugtbarhed og håb.

Agnete Brinchs palet changerer fra de grålige, grønlige og brunlige nuancer, Nordens toner, der giver det tavse maleri et lavmælt sprog, der indbyder til eftertænksomhed og ro, til et mere sprudlende farveunivers med eksplosive farver.

Ved fernisering bliver der afsløring af to nye portrætter af Bente Scavenius (som har et imponerende karriere, med 50 år på bagen, som kunstkritiker og kendes fra bl.a. Kunstquizzen og Portrætmalerne) og Mia Wagner (kendt fra bl.a. Løvens Hule og stifter af female founders, Bredgade KBH). De vil være udstillet side om side med vores første statsminister Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager, Thit Jensen m.fl

Åbningstalen holdes af Bente Scavenius.

I slutningen af udstillingsperioden, 24. august kl. 19.00, kommer Agnete Brinch tilbage og holder en Artist talk om sin udstilling.

Efter udstillingsperioden på Himmerlands Kunstmuseum skal værkerne videre til Videbæk Kunstcenter.

Randlinjer og mellemrum

13. august – 23. oktober 2022

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere udstillingen RANDLINJER OG MELLEMRUM med kunstnerne Lis Wuisman Jørgensen (billedkunstner), Frode Steinicke (skulptør), Annette Gerlif (billedkunstner) og René Roalf (kunstfotograf).

Himmerlands Kunstmuseum ligger i Aars. Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland – syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord. Den himmerlandske natur består af kilometervis af kyst, heder, skove og bakkede landskaber.

Med afsæt i Himmerlands natur og geologi graver de fire kunstnere sig ind i den Himmerlandske dna og går i dialog omkring deres registreringer.

Det himmerlandske landskab inviterer til at gå i dybden med de forskellige aflejringer af materialer under overfladen og den medfølgende varierede natur på egnen.

Titlen ”Randlinjer og Mellemrum” refererer til deres undersøgelser af form, kontur samt motiv- og materialesammensætning. Randlinjer er linjer der afgrænser noget – en kant der afgrænser en fordybning – den yderste afgrænsning.

Kunstnernes fortolkninger afspejles i deres værker gennem fotografi, grafik, maleri og skulptur.

Lis Wuisman har i sine værker taget udgangspunkt i 3 lokationer i Himmerland: Vegetationen ved Navnsø og Øjesø, Kalkværket ved Aggersund og Limfjordskysten langs Frederik d. VII´s kanal. Hun udstiller fotoserier, grafiske tryk og fotogravure på papir og installation med gipsobjekter.

Frode Steinicke har været på besøg i ”højlandet – i det høje” og har i forlængelse af besøget skabt sine minimalistiske skulpturer til udstillingen.

Annette Gerlif udstiller malerier udført med akryl, kul, oliekridt og tusch. Hendes værker bliver et ’crossover’ mellem KULTUR-NATUR- abstraktioner/fragmenter af Per Kirkebys murstensskulpturer og det Himmerlandske landskab som smelter sammen på billedfladen.

René Roalf viser fotografier, der tilsammen udgør essensen af hans rejse rundt i det himmerlandske landskab. Hans billedmæssige udtryk tenderer det strengt naturalistiske med et overlay af Guldalder-udtryk og fungerer som formidler af det oplevede rum og kystlandskabets optrukne randlinjer, med en vekselvirkning mellem landskabets storhed af ‘højt til himmelen’ og de fine og små geologiske og naturlige artefakter i landskabet.

Ved åbningen af udstillingen d. 13. august vil der være tale af forfatter og billedkunstner Knud Steffen Nielsen samt musikalsk indslag af saxofonist og komponist Karsten Vogel.

Læs teksten Som landet ligger, der er skrevet i forbindelse med udstillingen.

Landskabsmalerier fra Christiansborg

Samleren

28. januar – 14. maj 2023

Udstillingen vil illustrere forskellige aspekter ved det at bygge en samling op. Det vil blive et overflødighedshorn af især keramik og grafik fra de allerstørste danske kunstnere.

I mellemgangen fokuseres der på kunst fra før 1950. I den lille sal udstilles Gutte Eriksen + de otte jyske keramikere. Den store sal fyldes med de store bornholmske keramikere og andre nutidige skulpturelle keramikere.

Samlerens verden

Carsten Bagge Laustsen indleder sin tekst om samlerens verden med et citat af Lasse Brogaard, som samler på special collection-Barbiedukker: Jeg vil bare gerne have dem. Jeg vil bare gerne have en masse af dem. I teksten folder Carsten Bagge Laustsen sine tanker ud om, hvad det vil sige at være samler.

Frejas sal

29. maj – 26. september 2021

Af Natalia Gutman

Om udstillingen

Hammeren, der altid rammer plet, danner den arkitektoniske form på Himmerlands Kunstmuseum. Det er Thors hammer, som altid vender tilbage til den hånd, der har kastet den. Hammeren er selvfølgelig eftertragtet, og ifølge den nordiske mytologi er det kun sket én eneste gang, at den er blevet stjålet af en jætte. For at få den tilbage måtte Thor foregive at være Freja og erobre den tilbage som kvinde.

Birgitte Støvring og Camilla Thorup fylder hammersalene med deres nutidige blik på den mytologiske Freja. Hvem er denne kvindefigur? Hvilke egenskaber har hun som gudinde? Og hvilken kulturarv og kvindeopfattelse ligger der i fortællingerne om Freja? Støvring og Thorup giver Freja-figuren krop og form. Med maleri og lerskulpturer viser de, hvordan gudinden er en dynamisk og modsætningsfyldt kvindefigur, der både er frue og herskerinde, frugtbar og destruktiv, sorgfuld og amourøs. Både hendes kendetegn som livgivende og destruktiv og hendes tvetydige katte er gennemgående træk, som de to kunstnere udtrykker i hver sit formsprog og med facetter, der understreger figurens komplekse og universelle karakter. Med titlen Frejas Sal refereres til en sal i Folkvang, hvor Freja regerede og tog imod de døde. I de højloftede sale på museet, vil publikum blive mødt med livfulde figurer som en langhalet kat, frugtsommelige kvinder, adrætte våbenførere, smidige kvindekroppe og et fire-hovedet menneskevæsen på farvefulde lærreder og i bastante lerskulpturer.

Birgitte Støvring

Menneskefigurer bevæger sig hen over lærredet i narrative fortællinger i Støvrings værker. Ofte uden hensyn til tyngdeloven eller til hvad der er figur, og hvad der er grund. Mennesker er sat i scene i abstrakte eller konstruerede rum. Farvede felter udgør grunden, men ved nærmere eftersyn er figur og grund smeltet sammen i en jævnbyrdig kalejdoskopisk scene af virkelighed og fiktion.

Flere betydninger og fortællinger sættes op i mod hinanden, når Støvring præsenterer os for den sammensatte Frejafigur. Støvring har tidligere beskæftiget sig med forskellige gudinders kraft, herunder både indiske, europæiske og nordiske gudinder. Til denne udstilling vender Støvring blikket mod egne nationale rødder og oprindelse og forklarer:

”Disse oldnordiske feminine gudebilleder og kvindebetragtninger synes for mig helt oplagte at gribe fat i. Jeg mener, at mystikken og myterne stadig har kraft og relevans i dag.”

Motiverne er hentet fra de gamle sagn og bearbejdet frit, hvor især de modsætningsfyldte karaktertræk har interesseret Støvring. Muskuløse dyr som hjorten, hesten og den kastrerede orne står som sidestillede symboler med den yndefulde svangre kvinde og den smidige balancerende figur. Kvinder med spændte buer og hævede sværd optræder med silhuetter af små ufødte babyer. Og der er fart på motiverne. Kattene er i sprint, og pilene er ved at blive skudt af. De abstrakte farverige rum, lagene af forskellige farver og de karakterfulde kvindefigurer, der repræsenterer hver sit domæne skildrer med tydelighed den dynamik Støvring ser i Freja. Dertil tilføjer Støvring også en historisk betragtning, når en af figurerne tager ansigt af jomfru Maria, som bliver den efterfølgende tids svar på en frugtbarhedsgudinde, når kristendommen tager over.

Camilla Thorup

Camilla Thorups figurer er skabt i ler og stentøj, de er jordforbundet, ru og bastante. Thorups motivverden består primært af mennesker og dyr, men ikke altid som vi kender dem fra den virkelige verden. Disse figurer kan ofte beherske deres krop på umage måder, og de har styrke, når de fx kan dreje hovedet om til ryggen, eller når de holder hinanden i spænd og sidder på nakken af hinanden. De fremstår som en art arketyper måske endda mytologiske eller som metaforer på noget mere end de robuste skikkelser, de er gestaltet i.

Liv og død, kønsroller og vores historiske ophav er nogle af de temaer som Thorup har fundet interessante at undersøge ved den nordiske Freja. En central skulptur på udstillingen er Mor, en slags moderjord, som står nøgen og strutter med sin gravide mave, mens hendes kraftige hår slår rødder i jorden. De små buttede fødder står solidt og bortset fra hendes prægtige hestehale, forekommer hun som værende mere menneske end gudinde. Det nye liv fejres også, når Thorup lader en pudsig figur med fire hoveder i håret holde et lille menneske op foran sig. Er det Freja selv med alle sine sider af sit væsen, eller er det en nutidig kvinde, der både holder fremtiden i sine hænder og skuer bagud mod sine formødre? Freja kunne bringe kærlighed, fertilitet og skønhed, men hun havde også råderet over de døde i Folkvang. I en rygliggende figur har Thorup erstattet maven med grøn bevoksning. Måske har livet forladt kroppen, men ud af maven vokser her en plante og i en cyklisk bevægelse understreges både det timelige og det evige i menneskelivets forbindelse til naturen og Frejas dobbelte natur.

KÆRLIGHED OG KIRSEBÆR

1. februar – 9. august 2020 | Læs pressemeddelelsen

På Himmerlands Kunstmuseum vil vi gerne fejre, at Aars fylder 150 år. Det gør vi med en jubilæumsudstilling med Poul Gernes (1925-96), som er en af de store kunstnere, der har skabt kunst i det offentlige rum i Aars. Poul Gernes er kunstneren bag den omfattende udsmykning af festsalen, populært kaldet ’badekarret’ på Vesthimmerlands Gymnasium, og står bag udsmykningen af det tidligere posthus. Med udgangspunkt i udsmykningen på gymnasiet præsenteres en udstilling med indsamlede værker og dokumentation fra udsmykningens tilblivelse.

Udstillingen kurateres af Ulrikka Gernes og Bibi Henriksen Saugman.

Af fotograf Anders Sune Berg

Grønland NU

6. juli – 1. september 2019 | Se billeder fra ferniseringen

Vi er på Himmerlands Kunstmuseum meget glade for at kunne præsentere en ny udstilling med titlen Grønland NU. Udstillingen er en vandreudstilling, som blev vist første gang i sommeren 2018. Siden har den været rundt i det ganske land, og når vi kommer til efterårsferien, har den været udstillet 8 gange.

Det er en udstilling med 9 kunstnere fra Grønland eller med stærke bånd til Grønland. De ni kunstnere er:

• Gukki Nuka (keramisk skulptur og digital grafik)
• Kristine Markussen (keramik)
• Jørn Bork (maleri, grafik, skulptur)
• Kirsten Klein (fotografi)
• Kristian Mainz (fotografi)
• Naja Abelsen (tegning og maleri)
• Linda Riber (maleri og blandform)
• Rikke Diemer (foto og blandform)
• Morten Hilmer (naturfotografi).

I forbindelse med udstillingen har kunstnerne alle arbejdet intenst med at formidle den grønlandske identitet. De fortolker det grønlandske landskab og hele den grønlandske motivverden, så den kan åbne sig for os i en nutidig form.

Udstillingen åbnes d. 6. juli, hvor bl.a. Jørn Bork, der er initiativtager til udstillingen, vil fortælle om tilblivelsen af udstillingen, ligesom flere af de andre kunstnere vil være til stede.

Udstillingsåbningen bliver noget helt særligt denne gang, idet Duoen INUANIMA opfører performance koncerten ”Havets Moder” frit fortolket over den grønlandske myte. Det bliver en koncert fyldt med grønlandsk dans og sang.

HAVETS MODER – SASSUMA ARNAA

Er en performancekoncert, frit skabt over den inuitiske myte om Sassuma Arnaa, Havets Moder, som sidder på havets bund og hersker over fangstdyrene. Hendes fortid er, ifølge sagnet, grum, og derfor er hun vred og hævngerrig, og lader derfor sommetider havdyrene sidde fast i hendes hår, så menneskene ikke kan fange dem. Havets Moder er så kæmpestor, at de kun syner som lus i hendes hår. Det er derfor en hård opgave for åndemaneren at tage på trance rejse, ud af sin krop, ned på havets bund for at rede havdyrene ud af hendes kæmpe manke, så der kan skabes mulighed for fangst. I denne version af fortællingen er åndemaneren i stand til at forføre Sassuma Arnaa med poesi og sang, så hun bliver samarbejdsvillig og medgørlig. På den måde skaber de en pagt mellem hinanden, manden og kvinden, om den rette fordeling af naturens goder til menneskene. Musikken er moderne, inspireret af både den inuitiske Chant/ Trommesang, Filmmusik, Electronica og Rock.